Frankfurt takker nej til Nicklas Bendtner
Eintracht Frankfurt ønsker ikke at skrive kontrakt med Nicklas Bendtner efter flere dages forhandlinger.
Den tyske klub oplyser på sin hjemmeside, at man har vægtet for og imod og besluttet sig for ikke at gå efter en handel med Arsenal, der ejer den danske angriber.
Sportsdirektør Bruno Hübner siger til Frankfurts hjemmeside:
- Vi vil især gerne takke Arsenals manager, Arsène Wenger, for de konstruktive samtaler og det gode samarbejde. Der var interesse fra alle tre sider, men til sidst passede det ikke sammen.
Ifølge flere medier havde Eintracht Frankfurt allerede aftalt en overgangssum med Arsenal, og det var kun Nicklas Bendtners personlige krav, der manglede at blive forhandlet på plads.
Det største problem skulle ifølge magasinet Kicker være, at danskeren hos Arsenal er langt højere lønnet end de bedste spillere i Eintracht Frankfurt.
Danskeren har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med engelske Arsenal, hvor han sandsynligvis ikke har nogen fremtid. Bendtner har de to seneste sæsoner været udlejet til henholdsvis Sunderland og senest italienske Juventus.
Eintracht Frankfurt skulle allerede have linet en plan B op i form af den tjekkiske angriber Vaclav Kadlec.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde