Frankrig dropper åbenmundet City-stjerne
Landstræneren for det franske fodboldlandshold Didier Deschamps har fravalgt et af landets største fodboldnavne, Manchester Citys Samir Nasri, til den trup, der skal spille VM-kvalifikationskamp mod Spanien den 16. oktober.
Nasri har ellers overstået den tre kampe lange karantæne, han blev idømt for at overfuse pressefolk efter en af Frankrigs kampe under EM i sommer, men alligevel har Deschamps ikke fundet anledning til at kalde midtbanespilleren tilbage i landsholdsfolden.
- Det er ikke det rigtige tidspunkt at tage ham med igen, siger Didier Deschamps ifølge AFP.
- Jeg foretrækker at se tiden lidt an. Men jeg følger ham, og han er stadig inde i billedet. Han har haft en virkelig god start på sæsonen, før han fik en mindre skade. Han har lavet mål og oplæg til scoringer, så jeg kender hans kvaliteter, lyder det fra Didier Deschamps.
Fire dage inden stormødet med Spanien skal franskmændene spille mod Japan i en forberedelseskamp på Stade de France i Paris.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker