Frankrig giver Deschamps snor til VM i 2018
Allerede forud for næste års EM har det fransk fodboldforbund forlænget med landstræner Didier Deschamps.
Tiltroen til Didier Deschamps er så stor hos det franske fodboldforbund (FFF), at man allerede nu har forlænget landstrænerens kontrakt til og med VM i Rusland i 2018.
Torsdag offentliggjorde FFF, at 46-årige Deschamps nuværende aftale er blevet forlænget med to år.
Til næste år er Frankrig vært for EM og vil være en af de absolutte favoritter til at tage titlen.
To gange tidligere har franskmændene vundet guld på eget græs - EM i 1984 og VM i 1998, så der vil uden tvivl være store forventninger til landstræneren og de franske spillere.
Didier Deschamps overtog sit nuværende job i 2012.
I sommer nåede "Les Bleus" kvartfinalen ved VM i Brasilien, hvor holdet blev slået af de senere vindere fra Tyskland.
Det danske fodboldlandshold skal møde Frankrig en venskabskamp i St. Etienne den 29. marts.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker