Frankrig giver Norge en røvfuld i VM-test
Ved VM i Sydafrika for fire år siden scorede det franske fodboldlandshold kun et enkelt mål og blev sendt hjem efter de tre indledende gruppekampe.
Noget kunne tyde på, at Frankrig står bedre rustet offensivt til VM-slutrunden i Brasilien, der begynder i næste måned.
Tirsdag aften gennembankede franskmændene det norske landshold, der kom på besøg på Stade de France i Paris og blev sendt hjem med et 0-4-nederlag.
Den unge Juventus-stjernespiller Paul Pogba stod for det enlige mål i første halvleg, men efter pausen gik hjemmeholdet målamok.
Arsenal-angriberen Olivier Giroud scorede til både 2-0 og 4-0, og indimellem sørgede den kort forinden indskiftede Loic Remy for målet til 3-0.
Norge stillede med blandt andre den tidligere FC København-forsvarer Brede Hangeland i startopstillingen, og senere kom også en anden med FCK-reference, Daniel Braaten, på banen i afklædningen.
Frankrig er ved VM havnet i gruppe E sammen med Schweiz, Ecuador og Honduras. De to bedste hold i gruppen går videre til 1/8-finalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker