Frankrig sender sensationelt USA ud af VM i basketball
USA satte en føring over styr til Frankrig i sidste quarter og er ude af VM allerede i kvartfinalen.
USA - verdens største basketballnation - er ude af VM i Kina, inden det for alvor blev sjovt.
Onsdag eftermiddag dansk tid måtte USA se sig slået i kvartfinalen af Frankrig, der overraskende vandt med 89-79.
USA var ellers på vej mod semifinalen i fjerde og sidste quarter, men satte det hele over styr, da Frankrig scorede 11 point på stribe.
Amerikanerne var dog på hælene i store dele af kampen, og efter to første quarters førte Frankrig med 45-39.
I begyndelsen af tredje quarter førte Frankrig for første gang med ti point, men så begyndte USA at arbejde sig tilbage, og tredje quarter sluttede med en amerikansk føring på 66-63.
Den blev i sidste quarter øget til 74-67, og da lignede det for alvor en favoritsejr, men så ramte Frankrig en fremragende stime.
Det franske hold vekslede 71-76 til føring 82-76, og så var kampen vendt på hovedet.
USA kunne ikke svare igen, og så endte det i et skuffende exit.
Frankrig kan derimod se frem til at spille semifinale mod Argentina, der i kvartfinalen gjorde det af med Serbien med cifrene 97-87.
I den anden turneringshalvdel er Spanien klar til semifinalen efter sejr på 90-78 over Polen.
Modstanderen i semifinalen bliver Australien, som i kvartfinalen besejrede Tjekkiet 82-70.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde