Frankrig stiller svækket op til Davis Cup-finale
Richard Gasquet misser Frankrigs Davis Cup-finale mod Kroatien. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Richard Gasquet er ude med en lyskeskade, når Frankrig skal forsøge at genvinde Davis Cup-trofæ mod Kroatien.
Frankrig har senere på måneden mulighed for at genvinde Davis Cup-trofæet, men det kan blive endnu sværere end forventet at besejre Kroatien i finalen på hjemmebane.
Således må holdkaptajn Yannick Noah se bort fra sin bedst rangerede singlespiller, Richard Gasquet, der har meldt afbud med en lyskeskade.
I stedet kommer holdet til at bestå af Lucas Pouille, Jo-Wilfried Tsonga, Jeremy Chardy, Nicolas Mahut og Pierre-Hugues Herbert.
Pouille hev den afgørende sejr hjem i sidste års finale mod Belgien.
Kroatien stiller med sine bedste singlespillere Marin Cilic og Borna Coric, der rangerer som henholdsvis nummer 7 og 12 i verden.
Derudover er Franko Skugor, Mate Pavic and Ivan Dodig udtaget til holdet, lyder det tirsdag fra Kroatiens forbund.
Finalen spilles i Lille 23. til 25. november.
Det er sidste gang, at Davis Cup afvikles efter det nuværende format, hvor der spilles kampe hen over det meste af kalenderåret med knald-eller-fald-opgør.
Fra næste år vil de 18 bedste nationer mødes i finalestævne, der varer syv dage fra 18. til 24. november.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker