Frankrig varsler ændringer efter skuffelse mod Ukraine
Frankrigs landstræner Didier Deschamps regner med at ændre på sin startopstilling til søndagens VM-kvalifikationskamp på udebane mod Kasakhstan. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Ifølge Frankrigs landstræner var flere spillere ikke helt på toppen i åbningskamp mod Ukraine, der endte 1-1.
Ukraine formåede overraskende at få et point med fra Frankrig, da de to hold onsdag indledte kvalifikationen til næste års VM i fodbold.
Tilsyneladende var det udeholdets taktik, som kom bag på de forsvarende verdensmestre. Det siger Frankrigs træner, Didier Deschamps, efter opgøret, der endte 1-1.
- Ukraine scorede på holdets eneste halve chance. De kom her for at forsvare sig, og det gjorde de godt. I de 20 kampe, jeg har set med Ukraine, har jeg aldrig set dem spille sådan før, siger Dechamps.
Næste kvalifikationskamp for Frankrig er ude mod Kasakhstan på søndag, og til det opgør overvejer Dechamps at blande kortene på en anden måde end mod Ukraine.
- Havde vi været mere friske og haft noget momentum, ville vi kunne have gjort det meget bedre, siger han om Ukraine-kampen.
- Men mange af mine spillere havde spillet i deres hjemlige ligaer søndag. Jeg vil ikke lyve over for jer. Der vil blive lavet nogle ændringer i Kasakhstan-kampen, siger Dechamps.
- Kasakhstan har ikke spillet i aften, mens vi har en lang rejse på 11 timer for at være der til en kamp, som Bosnien (Frankrigs modstander næste onsdag, red.) kan se på tv, siger han.
Frankrigs anfører, målmanden Hugo Lloris, er enig i, at flere spillere virkede udmattede.
- Vi havde brug for bedre ben, noget aggressivitet i deres straffesparksfelt, siger Lloris.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker