Frankrigs fodboldliga er afbrudt på ubestemt tid
Kasper Dolberg og Nice skulle søndag have været på besøg hos Paris Saint-Germain. Den kamp bliver ikke til noget. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Denne weekends kampe i den franske Ligue 1 og Ligue 2 bliver ikke afviklet, oplyser ligaforeningen.
De to bedste franske fodboldrækker er afbrudt på ubestemt tid i lyset af den igangværende coronakrise.
Det skriver ligaforeningen LFP på sin hjemmeside.
- LFP's bestyrelse har enstemmigt vedtaget øjeblikkeligt at suspendere turneringerne Ligue 1 og Ligue 2 indtil videre, lyder det.
Ligaforeningen henviser til torsdagens udmelding fra præsident Emmanuel Macron, som i en tale til nationen slog fast, at kollektivet og samfundets interesser kommer i første række.
Beslutningen om at afbryde ligaerne får i første omgang konsekvenser for den spillerunde, der skulle afvikles i den kommende weekend. De kampe bliver ikke spillet.
LFP's bestyrelse mødes på tirsdag for at diskutere det videre forløb.
Torsdag valgte det franske fodboldforbund (FFF) at stoppe al amatørfodbold i landet indtil videre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned