Frans Nielsen brillerer med tre point i Detroit-sejr
Frans Nielsen scorede to gange på lidt mere end tre minutter i første periode. Foto: AP/Paul Sancya
AP/Paul Sancya
Frans Nielsen scorede to gange og havde assist på sejrsmålet, da Detroit Red Wings slog New Jersey Devils.
Den danske ishockeystjerne Frans Nielsen kom til at spille en fremtrædende rolle, da Detroit Red Wings fredag slog New Jersey Devils med 5-4 efter overtid i NHL-ligaen.
Nielsen blev noteret for tre point, efter han scorede to gange og også stod for en assist.
New Jersey kom bedst fra start og kom foran 1-0 efter seks minutter, inden Frans Nielsen tog fat. Med to mål på lidt mere end tre minutter ændrede han stillingen fra 0-1 til 2-1.
Ved udligningen var Detroit ellers i undertal, men New Jersey sløsede i opspillet, så Detroit kunne erobre pucken og score.
De to hold skiftedes til at føre kampen igennem, og opgøret måtte efter 4-4 i ordinær tid afgøres efter overtid.
Efter lidt mere end tre minutter stod Frans Nielsen for assisten ved Mike Greens sejrsmål.
Detroit er nu noteret for 21 point efter lige så mange kampe. Frans Nielsen nåede op på 11 sæsonpoint fordelt på fem mål og seks assist.
Hos Washington Capitals var Lars Eller med til at vinde 3-1 over Buffalo Sabres. Danskeren tegnede sig for en assist ved kampens første scoring.
Nikolaj Ehlers kom ligeledes på tavlen med en assist ved målet til 1-0, da Winnipeg Jets tabte 1-5 til Nashville Predators.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker