Frans Nielsen med hovedrolle i Islanders-sejr
Frans Nielsen hører ikke til blandt de flittigste målscorere i NHL-ligaen i ishockey, hvor den danske center varetager de defensive pligter i holdets andenkæde.
Lørdag blandede han sig dog i løjerne, da New York Islanders vandt 5-2 over Washington Capitals på hjemmebane.
Frans Nielsen assisterede ved kampens første mål, og så slukkede han lyset for gæsterne med kampens sidste mål tre minutter før tid.
Islanders var i undertal, da Nielsen blev sendt af sted og scorede sit tredje sæsonmål.
Han blev dog overgået af holdkammeraten John Tavares, der scorede to mål, hvoraf det ene var en smule specielt.
Tavares så ud til at have passeret Washington-keeperen Philipp Grubauer, men dommerne lod spillet fortsætte.
Fire minutter senere scorede holdkammeraten Matt Moulson, men da videooptagelserne blev set igennem, blev Tavares' mål givet i stedet, og uret blev sat fire minutter tilbage, som reglerne foreskriver det.
Frans Nielsen har lavet tre mål og 10 assister i sæsonen og er dermed den tredjemest scorende dansker efter Mikkel Bødker og Lars Eller.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker