Frans Nielsen misser straffeslag i Islanders-nederlag
New York Islanders tabte hjemmekampen mod Minnesota Wild efter straffeslag, hvor Frans Nielsen brændte.
New York Islanders ligger lunt i svinget til en plads i playoffs i NHL, men natten til onsdag dansk tid tabte holdet med danske Frans Nielsen hjemme med 2-1 til Minnesota Wild efter en straffeslagskonkurrence.
Frans Nielsen er kendt som en af ligaens bedste på straffeslag, men danskeren brændte sammen med Kyle Okposo og John Tavares holdets tre forsøg. Da Zach Parise udnyttede et af udeholdets forsøg, kunne Minnesota rejse hjem med en vigtig sejr.
Begge hold ligger fortsat til at gå i slutspillet, men de er presset af flere hold.
Generelt var det en skidt dag for danskerne i NHL.
Både Montreal Canadiens med Lars Eller på isen og Anaheim Ducks med målmand Frederik Andersen på bænken led nederlag til henholdsvis Nashville Predators og Columbus Blue Jackets.
Frederik Andersen var tidligere på sæsonen fast mand i Anaheim-målet, men danskeren bliver nu presset hårdt af John Gibson, som også mod Columbus Blue Jackets stod mellem stængerne.
I forrige kamp blev Andersen flået ud efter 10 minutter og erstattet af Gibson efter at have indkasseret tre mål på syv skud. Måske nederlaget natten til onsdag kan give Andersen chancen igen.
Jannik Hansen var eneste dansker med en sejr i denne runde. Hjemme mod Winnipeg Jets vandt han sammen med Vancouver Canucks 5-2.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet