Frans Nielsen og co. tager ny sejr i suveræn sæsonstart
Brock Nelson, Frans Nielsen og Kyle Okposo fejrer Nelson's scoring, torsdag aften i Ottawa. Foto: Fred Chartrand/AP/POLFOTO
Fred Chartrand/AP/POLFOTO
Frans Nielsen leverede en assist mod Ottowa, da New York Islanders vandt for 19. gang i 26 kampe i NHL.
New York Islanders har i denne sæson fået klubbens bedste start nogensinde i NHL med 19 sejre i de første 26 kampe.
Natten til fredag slog Frans Nielsen og holdkammeraterne på udebane canadiske Ottowa Senators med 2-1.
Danskeren var kraftigt involveret i gæsternes føringsmål til 1-0, da han midtvejs i anden periode skøjtede bag om Ottowas mål og sendte pucken hen til holdkammeraten Brock Nelson, der scorede. Det var Frans Nielsens niende assist i denne sæson.
Hjemmeholdet fik senere udlignet til 1-1, inden Islanders i tredje periode sikrede sig sejren med en scoring fra Casey Cizikas.
I Pittsburgh var Jannik Hansen med til at sikre Vancouver Canucks en 3-0-sejr, da han blev noteret for en assist ved gæsternes sidste mål.
Vancouver har ligesom New York Islanders fået en fremragende sæsonstart med 18 sejre i 26 kampe.
Ingen hold i NHL kan dog matche New York Islanders 19 sejre.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde