Frans Nielsen scorer i 3-1-sejr over Kings i NHL
Med sejren over Los Angeles Kings kom Frans Nielsen og Detroit Red Wings tilbage efter weekendens nederlag til New York Islanders. Foto: Tim Fuller/Ritzau Scanpix
Tim Fuller/Ritzau Scanpix
Danskeren scorede til 2-0 for Detroit Red Wings i en kamp, hvor der ikke var megen tvivl om udfaldet.
Den danske ishockeyspiller Frans Nielsen kunne sammen med sit hold, Detroit Red Wings, natten til tirsdag dansk tid glæde hjemmebanepublikummet med en sejr over Los Angeles Kings.
Og det var endda med Nielsen på måltavlen, da den 34-årige dansker fik dirigeret pucken udenom Kings-målmand Jonathan Quick og scorede til stillingen 2-0 seks minutter inde i anden periode.
Målet skete på assists fra Thomas Vanek og Andreas Athanasiou.
Det var da også hjemmeholdet, der sad på det meste af kampen i Little Cesars Arena i Detroit.
Målmand Jimmy Howard var fænomenal med hele 42 redninger, og det gav ro på banen for Red Wings-spillerne.
Udover Nielsen scorede Dennis Cholowski og Dylan Larkin - sidstnævntes mål kom uden assist og cementerede sejren på 3-1.
Det pressede udehold forsøgte forgæves at trænge igennem Howards forsvarsmur, men skulle vente helt til tredje periode, før Anze Kopitar formåede at få en enkelt scoring på måltavlen.
Los Angeles Kings er i øjeblikket inde i en dårlig stime og har således tabt fem af de seneste syv kampe.
For Red Wings var sejren en tiltrængt tilbagekomst fra 2-3-nederlaget til New York Islanders på udebane i weekenden.
Begge hold havde kun ét enkelt power play, men ingen af dem formåede at udnytte overtalssituationen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned