Frans Nielsen scorer i sjælden hjemmesejr for Islanders
Frans Nielsen scorer i sjælden hjemmesejr for Islanders Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Den danske ishockeystjerne overrumplede udeholdets målmand med et skud fra en spids vinkel.
Den danske ishockeyspiller Frans Nielsen scorede søndag aften et vigtigt mål for New York Islanders, der på hjemmebane vandt 5-4 over Detroit Red Wings.
Efter en målrig første periode, der endte 3-3, skulle der ikke gå mere end 16 sekunder af anden periode, før Nielsen med et håndledsskud fra en spids vinkel sendte New York Islanders i spidsen med sit 14. sæsonmål.
Hjemmebanen Nassau Coliseum i New York har ikke givet Nielsen og holdkammeraterne mange fordele på det seneste. Holdet havde før kampen tabt otte ud af de ni seneste hjemmekampe, så sejren over Detroit var kærkommen.
New York Islanders ligger nu på andenpladsen i sin division, og spillerne kan så småt begynde at slibe skøjterne til slutspilskampene.
Frederik Andersen, målvogter hos Anaheim Ducks, fik til gengæld ingen istid, da holdet ude slog New Jersey Devils 2-1. Hans konkurrent på pladsen, John Gibson, reddede 25 ud af de 26 skud, der blev sendt imod ham.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet