Frans Nielsen scorer igen forgæves i overtidsnederlag
For tredje kamp på stribe scorede Frans Nielsen i NHL, men for anden kamp i træk var det nytteløst.
Den danske ishockeystjerne Frans Nielsen er inde i en god periode scoringsmæssigt i NHL, men desværre for danskeren har det været forgæves i de seneste kampe.
Søndag aften dansk tid tabte New York Islanders 2-3 efter overtid og straffeslag mod New Jersey Devils, selvom Nielsen scorede for tredje kamp på stribe samt nettede i straffeslagskonkurrencen.
Efter to scoringer i 4-0-sejren over Calgary Flames mandag har Frans Nielsen i de to seneste kampe noteret to nederlag i overtid, selvom han har fortsat målstimen.
Torsdag leverede han den ene scoring, da holdet tabte 2-3 i overtid til Carolina Hurricanes, og søndag var han igen på pletten med scoringen til 2-2 mod New Jersey Devils.
Da der ikke blev scoret i de fem minutters forlængelse, måtte holdene ud i straffeslagskonkurrence, og her er Frans Nielsen en af NHL's dygtigste i den disciplin.
Det understregede han igen, da han scorede på Islanders' første forsøg, men da de tre næste holdkammerater misbrugte, og to modstandere scorede, endte det alligevel med et nederlag.
Islanders ligger lige nu nummer to i sin division og er dermed godt fremme i kampen om playoffpladserne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned