Frans Nielsen scorer to mål i sjælden sejr til bundhold
Både Frans Nielsen og Lars Eller bidrager med mål i sejre til Detroit Red Wings og Washington Capitals.
Detroit Red Wings med den danske veteran Frans Nielsen som dobbelt målscorer fik sig en sjælden sejr i NHL, da holdet på hjemmebane vandt 4-3 over Montreal Canadiens.
Montreal var foran med 2-0, da Frans Nielsen fik reduceret til 1-2 i anden periode. I tredje periode stod danskeren bag endnu en udligning, denne gang til 3-3, før Filip Zadina satte sejrsmålet ind for Red Wings med knap fire minutter tilbage af opgøret.
Sejren ændrer ikke på Detroit Red Wings' bundplacering i Eastern Conference, hvor holdet har vundet 11 ud af 44 kampe.
Red Wings er 12 point efter Ottawa Senators, som fik sig en afklapsning på 1-6 på udebane mod Washington Capitals.
Lars Eller bidrog med målet til 5-1 for Capitals, som med sejren konsoliderer sin førsteplads i Eastern Conference.
Ottawa vandt første periode 1-0 på et mål af Artem Anisimov, men det blev også holdets sidste scoring i kampen.
I både anden og tredje periode scorede Capitals tre gange. Heraf stod russeren Alex Ovechkin for to af målene. Dermed er han oppe på 26 mål i denne sæson og 684 i sin karriere i NHL, der strækker sig over 1128 kampe.
Det placerer den 34-årige Ovechkin på en delt 11.-plads på listen over NHL's mest scorende spillere gennem tiderne.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet