Fransk danskerklub hyrer ny træner efter nedrykning
Den tidligere bosniske landstræner Safet Susic er ny chef for Jesper Juelsgård og Jesper Hansen i Evian.
Den franske fodboldklub Evian har hyret den tidligere landstræner for Bosnien Safet Susic som træner ovenpå sidste sæsons nedrykning fra Ligue 1.
Ansættelsen kommer, efter at nedrykkerklubben for godt to uger siden fyrede Pascal Dupraz, der igennem flere år har haft et godt øje til danske spillere.
Selv om Evian denne sommer har solgt Daniel Wass og Nicki Bille Nielsen, så råder den lille franske klub fortsat over to danskere, nemlig venstrebacken Jesper Juelsgård og målmand Jesper Hansen.
60-årige Safet Susic har et godt kendskab til fransk fodbold, da han i sine aktive år som spiller optrådte for Paris Saint-Germain.
Sidste sommer sad han på trænerbænken for det bosniske landshold, der for første gang i historien var med til en VM-slutrunde.
Bosnien måtte forlade VM efter gruppekampene mod Argentina, Nigeria og de brasilianske værter. Efter en skidt start på EM-kvalifikationen blev Susic i november 2014 fyret som bosnisk landstræner.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde