Fransk forlængelse åbner for Torres i Barcelona
Samuel Umtiti har forlænget sin aftale med Barcelona, så den gælder til 2026. Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Samuel Umtiti er gået med til lønnedgang i Barcelona, så klubben kan registrere Ferrán Torres.
FC Barcelona forlængede mandag kontrakten med den franske forsvarer Samuel Umtiti, så den nu er gældende frem til sommeren 2026.
Og hvad der er endnu mere interessant ved aftalen er, at den kan bane vejen for, at klubben kan registrere sit spanske nyindkøb Ferrán Torres, der netop er hentet i Manchester City.
Umtiti er således gået med til at gå ned i løn, og det skaber luft i budgettet, så Barcelona kan registrere Torres.
Den økonomisk trængte klub skal nemlig holde sig inden for den lønramme, der er udstukket af den spanske liga.
Derfor takker Barcelona den franske forsvarsspiller.
- FC Barcelona udtrykker offentligt sin taknemmelighed over for Samuel Umtiti for den indsats og hengivenhed, han har vist klubben.
Med denne kontraktforlængelse forstærker FC Barcelona sin økonomiske fair play og vil kunne registrere Ferrán Torres, skriver klubben.
Umtiti kom til Barcelona fra Lyon i 2016.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned