Fransk judolegende sætter rekord: Tager niende VM-guld
Teddy Riner tager VM-guld i Ungarn efter sejr over brasilianske David Moura i finalen. Foto: /ritzau/AP/Tibor Illyes
/ritzau/AP/Tibor Illyes
Teddy Riner har ikke tabt en kamp i syv år, og kan nu for niende gang kalde sig verdensmester i judo.
Franske Teddy Riner blev lørdag den første i verden til at vinde ni VM-guldmedaljer i judo, da han tog sejren ved verdensmesterskabet i Budapest.
Riner har ikke tabt siden september 2010, og den 28-årige sværvægter har nu en imponerende sejrsstime på 134 kampe uden nederlag. Det har også kastet to OL-guldmedaljer af sig i 2012 og 2016.
- Jeg er meget glad for, at jeg klarede den, men jeg vil ikke lyve - jeg er træt nu, siger Riner ifølge nyhedsbureauet AFP efter at have vundet guld.
Franskmanden vandt over brasilianeren David Moura i finalen, og han slog georgiske Guram Tushishvili i semifinalen.
Den store præstation har fået opmærksomhed fra hele Frankrig, og selv den franske præsident, Emmanuel Macron, har været ved tasterne og ønske Riner tillykke på Twitter.
- Bravo @Teddyriner! Ni verdensmesterskaber, syv år uden nederlag og så mange rekorder. Du er en legende i judo og i sport, skriver præsidenten.
Kinesiske Yu Song vandt i kvindernes sværvægtsklasse, da hun slog japanske Sarah Asahina i finalen.
VM afsluttes søndag, når både mænd og kvinder stiller op i hold.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde