Fransk klub håber på Maradona-forhandlinger
De forsvarende franske fodboldmestre fra Montpellier ønsker Diego Maradona som træner i den kommende sæson.
Det siger klubpræsident Louis Nicollin til nyhedsbureauet AFP.
- Tingene kommer til at stå mere klart mandag. Jeg tror, at Maradona sammen med sin agent kommer til Montpellier for det første møde, men det er ikke afgjort endnu, siger Louis Nicollin.
Klubben vandt i sidste sæson det franske mesterskab for første gang nogensinde, men leder efter en ny træner, da mestertræneren Rene Girard stopper til sommer, hvor hans kontrakt udløber.
Om der er hold i Louis Nicollins udtalelser, vides ikke, for præsidenten er kendt for at sige mange ting i medierne.
I mandags udtale han til radio-stationen RMC, at han ønskede Maradona som træner "bare for at irritere Paris Saint-Germain" - førerholdet i Frankrig.
Louis Nicollin siger dog nu, at interessen for den argentinske legende er oprigtig, men at han venter til mandag for at se, om det kan blive til noget konkret.
Maradona bor i øjeblikket i Dubai, hvor han arbejder som ambassadør for Dubai Sports Council.
Han stod i spidsen for det argentinske landshold ved VM i 2010, hvor sydamerikanerne nåede frem til kvartfinalen og tabte 0-4 til Tyskland. Som aktiv vandt Maradona VM i 1986.
Montpellier ligger for tiden nummer seks i Ligue 1.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker