Normalt er Norges håndboldkvinder temmelig suveræne, men de kan altså besejres. Det viste Frankrig ved GF World Cup i Aarhus, hvor nordmændene blev tævet med hele 34-27.
De forsvarende EM- og OL-guldvindere havde ellers dagen forinden pulveriseret Tyskland med hele 25-13 og lignede et hold, der ville spadsere sig igennem turneringen.
Stærkt forsvarsspil af franskmændene var imidlertid årsagen til, at den kendte norske kontramaskine aldrig kom i gang.
Og da hverken Kari Aalvik Grimsbø eller Katrine Lunde Haraldsen havde nogen god dag i målet, var vejen banet for Frankrig, der allerede ved pausen førte 20-14.
Frankrig har i det hele taget krammet på nordmændene, idet der var tale om den fjerde sejr på stribe i indbyrdes opgør.
Norge stiller i Aarhus op uden Gro Hammerseng, der er gravid, og Katja Nyberg, der er langtidsskadet.
Det er næsten to år siden, at Norge har indkasseret mere end 30 mål i en landskamp. Det skete tilbage i oktober 2009 i en træningskamp, som Brasilien vandt 33-32.
Til gengæld skal man helt tilbage til november 2005 for at finde en kamp, hvor modstanderen har lavet 34 mål mod nordmændene. Dengang vandt Rusland 35-31.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned