Fransk politi efterforsker trusler mod leder af OL-åbningsceremoni
Ifølge en udtalelse fra politiet i Paris mener Thomas Jolly, kunstnerisk leder af OL-åbningsceremonien, at han har modtaget truende beskeder, som blandt andet kritiserer hans seksuelle orientering. Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix
Thomas Jolly, kunstnerisk leder af OL-åbningsceremonien, mener, at han har været udsat for dødstrusler.
Politiet i Paris har igangsat en efterforskning af hadefulde ytringer på nettet efter åbningsceremonien ved OL.
Det oplyser politiet i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ceremoniens kunstneriske leder, Thomas Jolly, skal have været udsat for dødstrusler, offentlige fornærmelser og æreskrænkelse.
Jolly mener, at han har modtaget truende beskeder, som kritiserer hans seksuelle orientering og en forkert antagelse om, at han skulle have israelske rødder, lyder det i udtalelsen.
Den franske leder, der er homoseksuel, anmeldte forholdene tirsdag, fire dage efter åbningsceremonien.
Den franske dj Barbara Butch, der var centrum i en scene med dragqueens, har også indgivet en anmeldelse om chikane på nettet, som politiet efterforsker.
Åbningsceremonien har medført en storm af vrede fra forskellige kristne grupper.
Kritikerne mener, at en del af showet var en hån mod Leonardo da Vincis maleri "Den sidste nadver", som forestiller Jesus og hans disciple.
Også den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump har rejst kritik af ceremonien.
Han mener, at sekvensen med dragqueens var "en skændsel", ligesom Tesla-ejer Elon Musk har kaldt indslaget "respektløst over for kristne".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned