Fransk præsidentvalg rykker rundt på cykelklassikere
Klassikeren Paris-Roubaix får ny dato næste år. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Næste år bytter Amstel Gold Race og Paris-Roubaix plads i kalenderen på grund af det franske præsidentvalg.
Cykelklassikerne Amstel Gold Race og Paris-Roubaix bytter plads i kalenderen næste år.
Det skyldes, at der efter planen afholdes første runde af det franske præsidentvalg 10. april 2022, og det ville flugte dårligt med den oprindelige dato for Paris-Roubaix.
Den franske brostensklassiker afholdes i stedet 17. april og bytter plads med Amstel Gold Race, som i stedet køres 10. april i Holland.
Det er arrangørerne af cykelløbene i samråd med Den Internationale Cykelunion (UCI) blevet enige om.
- Denne løsning blev gjort mulig af samarbejdet og villigheden fra Amstel Gold Race-direktør Leo van Vliet og UCI, siger Christian Prudhomme, der er chef for ASO, der blandt andet arrangerer Paris-Roubaix og Tour de France.
Det kunne også lade sig gøre at rykke Amstel Gold Race, fandt man hurtigt ud af i Holland.
- Jeg forstod problemet med det samme. Hvem er jeg, hvis jeg ikke skulle give en hjælpende hånd, når verdens største cykelorganisation beder om det?
- Selvfølgelig skulle jeg lige tjekke, om det kunne lade sig gøre, siger Leo van Vliet, løbsdirektør for Amstel Gold Race.
På søndag afvikles årets udgave af Paris-Roubaix. Det blev udskudt på grund af coronarestriktioner tidligere på året.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker