Fransk sprinter forlader Tour de France i en ambulance
Nacer Bouhanni fra Cofidis-holdet må forlade Tour de France efter et styrt på løbets 5. etape.
Den franske Cofidis-rytter Nacer Bouhanni havde formentlig håbet at kunne blande sig i kampen om topplaceringerne i onsdagens forventede massespurt i Tour de France.
Men i stedet er Nacer Bouhanni ude af årets største etapeløb, inden det for alvor kom i gang.
Bouhanni var efter få kilometer af 5. etape indblandet i et styrt, som betød, han måtte udgå. Han blev efterfølgende kørt væk i en ambulance. Det er endnu ikke oplyst, om han har pådraget sig brud på grund af styrtet.
Bouhanni markerede sig i afslutningen på 4. etape tirsdag, hvor han sluttede på sjettepladsen.
Hele fire Cofidis-ryttere var involveret i styrtet, men tre af dem var i stand til at køre videre bagefter.
Blæst og regn har præget onsdagens etape, og risikoen for styrt er dermed blevet endnu større i feltet, der skal igennem 189,5 kilometer, inden målstregen venter i Amiens.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker