Fransk sprinter vinder 8. etape i Schweiz Rundt
Arnaud Démare vandt lørdagens sprinteropgør i Schweiz. Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Arnaud Démare sikrede lørdag FDJ-holdet en fin sejr i etapeløbet i Schweiz.
Arnaud Démare præsenterede lørdag den franske mestertrøje på fineste vis, da han sprintede sig til sejren på 8. etape af cykelløbet Schweiz Rundt.
Dermed fik FDJ-rytteren en fin sejr til rekordlisten, inden Tour de France begynder i næste måned.
Han henviste således flere stærke sprinterkolleger til de sekundære placeringer. Nummer to blev Fernando Gaviria (Quick-Step).
8. etape var blot 123 kilometer og gik over seks omgange på en rundstrækning uden kategoriserede stigninger.
Samlet blev det derfor blot til 1000 højdemeter fra start til mål.
Det fik fire ryttere til at kaste sig ud i et tidligt udbrud.
Eddie Dunbar (Aqua Blue Sport), Paul Ourselin (Direct Energie), Nathan Brown (EF Education First-Drapac) og Willem Jakobus Smit (Katusha) fik hurtigt et par minutters forspring, men bag dem holdt feltets sprinterstærke hold tingene under kontrol.
Med 25 kilometer til mål kørte det snorlige efter planen, og de fire i front havde kun et forspring på 50 sekunder.
Derefter blev de halet ind i tide til en flot kørt massespurt.
Schweiz Rundt slutter søndag med en enkeltstart over 34 kilometer.
Før den er Richie Porte således stadig 17 sekunder foran Nairo Quintana og 52 sekunder foran Wilco Kelderman i den samlede stilling.
I årets udgave har både Christopher Juul-Jensen og Søren Kragh Andersen vundet en etape, mens Jakob Fuglsang har hentet en andenplads.
Fuglsang ligger samlet på en sjetteplads - 1 minut og 28 sekunder efter Porte.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde