Fransk stjerne-skiskytte stopper karrieren
Martin Fourcade har et hav af titler på cv'et. (Arkivfoto) Foto: Leonhard Föger/Reuters
Leonhard Föger/Reuters
Martin Fourcade lægger skiene og riflen på hylden efter 13 VM-guldmedaljer og fem OL-guldmedaljer.
En af de bedste skiskytter gennem tiden stopper karrieren.
Franske Martin Fourcade lægger skiene og riflen på hylden efter en glorværdig karriere.
Det oplyser han i et facebookopslag.
- Det er tid til at sige farvel. Tak for rejsen, skriver Fourcade blandt andet.
Den 31-årige franskmand går på skipension med et bugnende pokalskab. Gennem karrieren er det således blevet til hele 13 VM-guldmedaljer i forskellige discipliner samt fem OL-guldmedaljer.
- Jeg har kæmpet og vundet. Jeg har også lidt. Jeg faldt og rejste mig. Fremfor alt er jeg blevet voksen, skriver franskmanden på Facebook.
Han har ligeledes vundet den samlede World Cup syv gange - hvert år fra 2012 til 2018.
Lørdag kan han tage sin ottende samlede sejr i sit sidste løb, når denne sæsons World Cup afsluttes i finske Kontiolathi.
Fourcade ligger i toppen af den samlede stilling inden løbet.
Det kommer ikke som den helt store overraskelse, at Martin Fourcade stopper karrieren. Allerede ved VM i februar antydede han, at denne sæson kunne blive den sidste.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker