Fransk Tour-etapevinder ærer sin far efter sejr
Alexis Vuillermoz blev lørdag årets første franske etapevinder i Touren, men han var optaget af andre ting.
Alexis Vuillermoz tog fusen på alle favoritterne, da han lørdag triumferede på 8. etape i Tour de France.
Den 27-årige AG2R-rytter erobrede den første franske etapesejr i årets Tour, men det var ikke det, der optog ham mest efter karrierens største stund.
- Efter at jeg vandt, tænkte jeg på min far, der døde for tre år siden.
- Det var ham, der fik mig til at interessere mig for Tour de France, han plejede at tage mig og mine fætre ud til vejene, når Tour-feltet kørte forbi. Jeg håber, at han er stolt af mig i dag, siger Alexis Vuillermoz ifølge AFP.
Franskmanden, der blev nummer tre på 3. etape, satsede alt, da han kørte fra frontgruppen med lidt under en kilometer tilbage af stigningen til Mur-de-Bretagne.
- Jeg ville virkelig vinde i dag. Det var alt eller intet, siger AG2R-rytteren, der var i mål fem sekunder før ireren Daniel Martin fra Cannondale-Garmin-holdet.
Briten Chris Froome (Sky) bevarede sin føring i den samlede stilling.
Søndag skal rytterne ud på en holdtidskørsel på 28 kilometer.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde