Fransk VM-målmand erklærer sig skyldig i spirituskørsel
Hugo Lloris (til venstre) ankom til Westminster Magistrates Court, hvor han kort efter indrømmede, at han for tre uger siden kørte spirituskørsel. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Tottenham-keeper Hugo Lloris fik frakendt kørekortet i 20 måneder og en bøde på 420.000 kroner for sin udåd.
Den franske landsholdsmålmand Hugo Lloris erkendte sig onsdag skyldig i spirituskørsel ved en ret i London.
Under stor mediebevågenhed mødte den 31-årige Tottenham-keeper onsdag formiddag op ude foran Westminster Magistrates Court i den engelske hovedstad.
Her indrømmede Lloris, at han for snart tre uger siden kørte i alkoholpåvirket tilstand.
Det resulterede i en frakendelse af kørekortet i 20 måneder samt en bøde på 50.000 pund (420.000 kroner).
Målmanden blev 24. august målt med en promille på 0,8, hvilket er mere end det dobbelte af den tilladte grænse på 0,35.
Franskmanden, som spenderede seks timer i fængslet, efter at han blev pågrebet af politiet, har tidligere offentligt beklaget sin fejl over for venner, familie, Tottenhams fans og holdkammerater.
Samtidig har Lloris taget offentlig afstand til spirituskørsel.
For to måneder siden var Hugo Lloris målmand for det franske landshold, der vandt VM-titlen i Rusland.
På klubplan er han holdkammerat med danske Christian Eriksen i London-klubben Tottenham.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned