Franske håndboldstjerner knuser VM's drillepind
Nikola Karabatic og co. lod sig ikke narre af Argentina, der blev sendt hjem fra VM med et nederlag på 13 mål.
Argentina har drillet en hel del håndboldnationer ved VM, men nu er det slut.
Det sydamerikanske hold blev mandag sendt hjem fra Qatar efter et stort nederlag til de franske VM-favoritter.
Nikola Karabatic og holdkammeraterne slog sikkert Argentina med 33-20 efter en fransk pauseføring på 16-6.
Argentina havde kæmpet sig videre til ottendedelsfinalerne fra Danmarks gruppe efter sejre over Rusland og Saudi-Arabien.
Derudover måtte Mikkel Hansen og resten af det danske hold se sig snydt af sydamerikanerne i den første gruppekamp, der endte 24-24.
Med Frankrigs sejr over Argentina er de fire forhåndsfavoritter alle videre til kvartfinalerne i Qatar. Danmark, Spanien og Kroatien har ligesom franskmændene booket en plads blandt de otte tilbageværende hold i turneringen.
Frankrig skal på onsdag op imod Slovenien i kvartfinalen. Danmark står overfor Spanien, mens Kroatien tørner sammen med Polen. I den sidste kvartfinale møder Tyskland værterne fra Qatar.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet