Franske myndigheder melder om over 140 cyberangreb under OL
OL sluttede søndag med en storslået afslutningsceremoni på Stade de France. Foto: Andy Chua/Reuters
Ifølge franske myndigheder var alle cyberangrebene under OL karakteriseret ved deres lave effekt.
Der blev registreret over 140 forsøgte cyberangreb under OL i Paris, men ingen af angrebene forstyrrede konkurrencerne.
Det siger franske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den franske myndighed for informationssikkerhed, Anssi, registrerede 119 tilfælde til "sikkerhedsbegivenheder" med lav indvirkning og 22 hændelser, hvor "en ondsindet aktør" med succes målrettede et informationssystem.
- Alle cyberangreb, der skete i perioden, var karakteriseret ved deres lave effekt, lyder det fra Anssi.
Angrebene var ifølge Anssi primært målrettet statslige institutioner samt sports-, transports- og teleinfrastruktur.
Både op til og under legene var man i Frankrig i højeste beredskab i forhold til angreb, der kunne ramme organisationskomitéen, billetsystemet eller transportsystemet.
Cyberangreb har tidligere forstyrret afviklingen af de olympiske lege.
En virus ved navn "Olympic Destroyer" fik ved vinter-OL i Sydkorea i 2018 eksempelvis slukket for al internet ved åbningsceremonien samt lukket appen og hjemmesiden, hvor tilskuerne fik adgang til billetter.
Ved OL i Tokyo i 2021 var der ifølge mediet The New York Times omkring 450 millioner cybersikkerhedstrusler. Op til OL i Paris forventede man op mod ti gange så høj en trussel.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde