Franske skiløbere vinder holdguld med mindste margin
Frankrig vandt tirsdag holdkonkurrencen ved VM i alpint skiløb. Foto: AP/Gian Ehrenzeller
AP/Gian Ehrenzeller
Med en finalesejr på blot otte hundreddele over Slovenien vandt Frankrig holdkonkurrencen ved VM i St. Moritz.
Frankrig vandt tirsdag guld i holdkonkurrencen ved skiløbernes alpine VM.
I en tæt finale slog franskmændene Slovenien med otte hundrededele af et sekund.
Holdkonkurrencen i St. Moritz var en intens affære, hvor hver nation stillede med fire løbere - to mænd og to kvinder - der dystede mod hinanden i parallelle slalomløb.
På vejen mod finalen havde Frankrig og Slovenien hver nedlagt tre modstandere, og guldkampen blev lidt af en gyser.
Slovenske Petra Vlhová lagde ud med at slå franske Tessa Worley, inden Alexis Pinturault udlignede til 1-1 med en sejr over Andreas Zampa.
Slovenerne bragte sig atter i front, da Veronika Zuzulova efterfølgende slog Adeline Baud Mugnier.
I den sidste duel slog Mathieu Faivre slovenernes Matej Falat, så stillingen var 2-2. Dermed blev løbernes tider afgørende, og her var franskmændene sammenlagt otte hundreddele hurtigere.
Sverige sikrede sig bronze med en 3-1-sejr over Schweiz. I alt 16 nationer deltog i holdkonkurrencen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde