Franske spillere giver afkald på pengebonus
Det bliver en lidt dårligere forretning at være fransk landsholdsspiller de kommende år.
De franske fodboldstjerner har givet afkald på de bonusser, som de tidligere har fået både for kvalifikationskampe og i venskabskampe, fortæller det franske fodboldforbund (FFF).
- Vi er næsten i en situation, hvor der ikke længere er kampbonusser, siger FFF-præsident Noël Le Graët.
Frankrig møder Finland fredag aften i en VM-kvalifikationskamp i Gruppe I. Det er holdets første kvalifikationskamp til slutrunden i Brasilien.
Der er dog fortsat bonus ved VM-slutrunden, hvis de dér går videre fra gruppespillet.
De franske spillere vil i så fald komme til at dele 2,4 millioner euro (17,9 millioner kroner).
Spillerne får dog stadig 15.000 euro (112.000 kroner) i såkaldte image rights for hver kamp, de spiller, hvilket er 50 procent mere end i sidste sæson.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned