Chelsea så længe ud til at være på vej mod holdets anden sejrsløse kamp i træk i Premier League-sæsonen, men mål af franskmændene Nicolas Anelka og Florent Malouda sikrede holdet en smal 2-1-sejr hjemme over West Bromwich Albion.
Gæsterne gik til pause foran 1-0, efter at Shane Long scorede allerede efter fire minutter.
Kort inde i anden halvleg fik Nicolas Anelka udlignet, og syv minutter før tid var det landsmanden Florent Malouda, som afgjorte opgøret til Chelsea fordel.
Med sejren fik Chelseas unge portugisiske træner, André Villas-Boas, lidt arbejdsro, efter at den første kritik var kommet frem efter sidste weekends 0-0-resultat ude mod Stoke.
WBA måtte notere det andet smalle nederlag i træk, efter at klubben, også efter en sen scoring, tabte 1-2 hjemme til Manchester United i første runde.
Tidligere lørdag fik oprykkeren Queens Park Rangers sæsonens første sejr, da klubben overraskende vandt 1-0 ude over Everton.
Blackburn med danske John "Faxe" Jensen som assistenttræner tabte 1-3 ude til Aston Villa og er fortsat uden point.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker