Franskmand får has på Bubkas verdensrekord
Den franske stangspringer Renaud Lavillenie gjorde lørdag aften kål på en 21 år gammel verdensrekord.
Lavillenie klarede i første forsøg højden 6,16 meter, da han ved et atletikstævne i Donetsk i Ukraine forsøgte at slå legendariske Sergej Bubkas verdensrekord i indendørs stangspring fra 1993.
Ukrainske Bubka klarede dengang 6,15 meter.
For at gøre triumfen endnu sødere for franskmanden var Bubka til stede som tilskuer under rekordforsøget.
- Jeg synes, det var det bedste sted at forsøge at slå rekorden, da den bedste var til stede, sagde Lavillenie efterfølgende.
Sergej Bubka, der stadig kan prale af verdensrekorden i udendørs stangspring på 6,14 meter, var imponeret over den 27-årige franskmand.
- En ny æra er startet i denne sport. Vi forventede, at dette ville ske, og vi er begejstrede for, at det fandt sted her i Donetsk, fortalte Bubka.
- Jeg meget glad for denne dreng (Lavillenie, red.). Jeg er sikker på, at dette ikke er den sidste rekord, han når.
Efter rekordspringet forsøgte Lavillenie sig forgæves med højden 6,21 meter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned