Franskmand ophæver med Vejle og drager til iransk fodbold
Kevin Yamga (til venstre) i en duel med Tosin Kehinde fra Randers FC. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kevin Yamga har fået ophævet sin kontrakt i Vejle, og franskmanden fortsætter nu i iranske Esteghlal.
Vejle Boldklub har ophævet kontrakten med den franske kantspiller Kevin Yamga, der fortsætter karrieren i iransk fodbold.
Det oplyser superligabundproppen lørdag på klubbens hjemmeside.
- Desværre er Kevin gledet længere væk fra startelleveren.
- Eftersom vi allerede er godt besat på kanterne, er det den eneste rigtige løsning for Kevin, at vi følger hans ønske om at søge mere spilletid andetsteds, siger teknisk chef i Vejle, Johan Sandahl.
Det er godt et år siden, at Vejle hentede den 25-årige franskmand på en fri transfer efter et ophold i Portugal hos Desportivo Aves.
Selv om Yamga aldrig fik sit gennembrud i Vejle, så opnåede han alligevel 34 kampe for superligaklubben.
- Vi siger farvel til en vellidt spiller, som har bidraget til et godt træningsmiljø og til de gode dynamikker i spillertruppen, siger Sandahl.
Kevin Yamga fortsætter karrieren i den iranske klub Esteghlal.
Vejle indtager sidstepladsen i Superligaen med to point for 11 kampe. Søndag gæster vejlenserne de regerende mestre fra Brøndby.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker