Franskmand overtager trænerposten i Napoli
Rudi Garcia har været træner tidligere blandt andet været cheftræner for Roma. (Arkivfoto). Foto: Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix
Rudi Garcia er blevet ansat som cheftræner i Napoli. Franskmanden har senest trænet Al-Nassr i Saudi-Arabien.
Det bliver Rudi Garcia, der skal løfte den tunge arv i Napoli, efter at cheftræner Luciano Spalletti for nylig trak sig fra posten.
Torsdag aften oplyser de italienske fodboldmestre, at Garcia er klubbens nye træner.
Den 59-årige franskmand har senest været træner for Cristiano Ronaldo i Al-Nassr i Saudi-Arabien. Her blev han fyret 13. april efter kun måneder i jobbet.
Tidligere har Garcia været cheftræner i blandt andet Lyon, Marseille og Roma.
I 2011 stod han i spidsen for Lille, da klubben vandt både det franske mesterskab og den franske pokalturnering.
Som Marseille-træner førte han i 2018 klubben til finalen i Europa League. Den endte med et nederlag til Atlético Madrid.
Nu tager Garcia altså over i Napoli, der i den netop overståede sæson vandt det italienske mesterskab for første gang siden 1990.
Titlen blev matematisk sikret i starten af maj, og allerede et par uger senere gjorde Luciano Spalletti det klart, at han ikke ville fortsætte som træner i den syditalienske klub.
- Jeg har brug for at have noget tid for mig selv og hvile mig. Jeg er ret træt, lød det fra Spalletti i slutningen af maj.
- Jeg ved ikke, om du kan kalde det et sabbatår, men jeg vil ikke komme til at arbejde. Jeg kommer ikke til at træne Napoli eller noget andet hold, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker