Franskmand raser mod Magnussen: Han er den farligste kører
Pierre Gasly ses her i aktion under søndagens Formel 1-grandprix i Baku. Foto: Scanpix/Kirill Kudryavtsev/arkiv
Scanpix/Kirill Kudryavtsev/arkiv
Pierre Gasly mener, at Kevin Magnussen ødelagde hans løb søndag i Baku, hvor syv af 20 kørere udgik.
Det blev et på mange måder begivenhedsrigt Formel 1-løb, der søndag udspillede sig i Bakus gader.
Talrige påkørsler og afkørsler prægede løbet, og også Kevin Magnussen var i centrum.
Den franske kører Pierre Gasly var alt andet end imponeret af danskerens kørsel.
Ikke mindst en situation mod slutningen, da løbet blev genstartet efter en periode med safetycar på banen, fik Toro Rosso-køreren til at komme med en hård kritik af Kevin Magnussen.
- Kevin er den farligste kører, jeg nogensinde har kørt race mod, siger Pierre Gasly ifølge Ekstra Bladet.
- Bogstaveligt talt satte han mig i væggen med 300 kilometer i timen ved genstarten og ødelagde mit løb fuldstændigt, siger Pierre Gasly.
Franskmanden sluttede til sidst som nummer 12, men Kevin Magnussen endte sidst blandt de 13 kørere, der gennemførte det kaotiske løb.
Kevin Magnussen kæmpede gennem hele løbet med sin Haas-racer.
Danskeren havnede tidligt i en kollision med svenske Marcus Ericsson, hvis Sauber rev venstre side af danskerens racer op.
Kevin Magnussen siger, at han havde problemer med at se noget i sine spejle, fordi han havde mange vibrationer i sin Haas efter kollisionen.
Episoden med Pierre Gasly kostede danskeren en tidsstraf på ti sekunder, og han fik to strafpoint af de stewards, der løbende vurderer episoder under løbet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned