Nicki Sørensen var med i det afgørende udbrud på 17. etape af Giro d'Italia, men på de sidste stejle kilometer formåede den danske Team Saxo Bank-rytter ikke at kæmpe med om etapesejren.
Den gik til Damien Monier fra Cofidis-mandskabet, der stak af sted fra udbrydergruppen med få kilometer til mål.
Nicki Sørensen måtte efter en flot præstation, hvor han flere gange satte et højt tempo, nøjes med en sekundær placering over to minutter efter den franske vinder.
17. etape artede sig som en rolig dag for løbets favoritter, der gemte sig i hovedfeltet, hvilket betød, at udbruddet en overgang havde et forspring på mere end 10 minutter til feltet.
I den samlede stilling fører spanske David Arroyo Duran fortsat med Ivan Basso på andenpladsen foran Team Saxo Banks Richie Porte.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker