Franskmand snupper karrierens anden VM-guld i slalom
Jean-Baptiste Grange kørte sig op fra femtepladsen i første gennemløb og vandt slalomløbet i Beaver Creek.
Sneen hamrede ned over pisten i amerikanske Beaver Creek, da franskmanden Jean-Baptiste Grange søndag sikrede sig VM-guldet i mændenes slalomkonkurrence.
Det er anden gang i karrieren, at Jean-Baptiste Grange vinder VM-guld i slalom. Han blev også verdensmester i 2011.
Franskmanden var blot femtehurtigst efter første gennemløb, men han leverede et flot andet gennemløb og vandt til sidst med 0,35 sekunder foran tyskeren Fritz Dopfer. En anden tysker Felix Neureuther blev nummer tre.
De to tyskere indledte andet gennemløb som henholdsvis nummer seks og syv.
Østrigeren Marcel Hirscher førte efter første gennemløb, men begik en fejl og udgik, da han forsøgte at sikre sig sin tredje guldmedalje i Beaver Creek, hvor VM nu er afsluttet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker