Franskmand spurter sig til sejr efter Fuglsang-angreb
Jonathan Hivert (th.) var hurtigst, da den forreste trio skulle afgøre sejren imellem sig. Foto: Scanpix/Jeff Pachoud
Scanpix/Jeff Pachoud
Franske Jonathan Hivert vandt 3. etape i Paris-Nice, efter Jakob Fuglsang havde forsøgt at køre solo.
3. etape af det prestigefyldte cykelløb Paris-Nice fik fransk vinder. Efter 210 kilometer fra Bourges til Châtel-Guyon var franske Jonathan Hivert (Direct Énergie) hurtigst i spurten blandt den førende trio.
Hivert henviste den stærkt kørende Astana-spanier Luis León Sanchez til andenpladsen.
Det var i det hele taget en Astana-domineret etape, hvor blandt andet Jakob Fuglsang fik vist sig frem.
Med omkring 23 kilometer tilbage var Fuglsang en del af en trio, der angreb på etapens sidste lange stigning.
Da det var ved at blive neutraliseret, stak Fuglsang, der styrtede på 1. etape, selv af sted med 20,5 kilometer til målstregen, men danskeren fik ikke skabt det fornødne hul.
Luis León Sanchez lod til at have endnu bedre ben på de næste kilometer, da han var den mest aktive i det næste angreb fra frontgruppen. Han kørte også med klassementet i sigte.
Det lykkedes dog ikke for ham at holde Jonathan Hivert bag sig på de sidste meter af etapen.
Set med danske øjne var det en god etape, hvor Magnus Cort (Astana) og Matti Breschel (EF-Drapac) kørte med blandt de forreste grupper til det sidste på etapen.
Løbet slutter på søndag.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde