Fred redder Brasiliens ære mod Rusland
Foto: Glyn Kirk /Scanpix
Glyn Kirk /Scanpix
Der skulle gå 90 minutter af kampen mellem Brasilien og Rusland, før de kommende VM-værter havde held til at afværge et faretruende 0-1-nederlag i venskabskampen på Stamford Bridge mandag aften.
Det var en scoring af Fred, der reddede brasilianerne fra at få alt for røde kinder i den kolde engelske aftenluft, efter at Ruslands Viktor Faitzulin fortjent havde bragt sit hold foran 17 minutter før tid.
Brasiliens træner, Luiz Felipe Scolari, er med det uafgjorte resultat fortsat uden sejr, siden han vendte tilbage til posten som landstræner.
Det er ellers ikke fordi, han kan kritiseres for ikke at forsøge.
Scolari præsenterede fra start en frygtindgydende offensiv bestående af blandt andre Neymar, Kaka, Oscar og Fred - og de leverede da også alle flotte ting i løbet af kampen.
Ikke desto mindre havde de gevaldige problemer med at kæmpe sig igennem et disciplineret russisk hold og skabte relativt få chancer.
Men til sidst lykkedes det altså alligevel for Fred.
Brasilien, der har vundet VM fem gange, er ikke særlig godt kørende for tiden. I sidste måned tabte holdet til England, mens det i torsdags blev til 2-2 mod Italien.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker