Fredericia bremser formstærke Hobro
Hobro har været svære at stoppe i Nordicbet Ligaen i år. Jyderne mødte dog deres overmænd torsdag aften, hvor Fredericia hjemme på Monjasa Park vandt 3-0.
Og endnu engang blev Jesper Christiansen målscorer for Fredericia, nøjagtigt som det var tilfældet, da holdet sendte Sønderjyske ud af pokalturneringen.
Christiansen scorede endda begge hjemmeholdets mål. Først slog han til efter godt et kvarter spil, og et kvarter inde i anden halvleg doblede den tidligere OB'er op på målkontoen med et hovedstødsmål.
Marco Hansen satte trumf på knap fire minutter inde i overtiden, da Hobro satsede frem ad banen.
Det var blot Hobros andet nederlag i 11 ligakampe i denne sæson. Holdet fører dog fortsat tabellen med 25 point, mens Fredericia med 15 point kravler op forbi lokalrivalerne Vejle på sjettepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker