Frederik Andersen henter oprejsning og ros i NHL-sejr
Frederik Andersen henter oprejsning og ros i NHL-sejr Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Trods en dårlig kamp forleden fik Frederik Andersen genvalg i Anaheim-målet, hvilket medvirkede til sejr.
Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen leverede en god indsats, da Anaheim Ducks natten til fredag dansk tid hentede en sejr på 3-1 i NHL på udebane mod Florida Panthers.
Andersen stod undervejs i vejen for 24 ud af 25 afslutninger og måtte kun se sig overlistet, da hjemmeholdet fire minutter før udløbet af sidste periode reducerede til 1-2.
Det var en form for oprejsning for Andersen, der to dage tidligere lukkede tre mål ind på ti afslutninger i nederlaget til Nashville Predators.
Alligevel fik danskeren genvalg i målet.
- Han er vores nummer et i målet, og vi er nødt til at sørge for, han spiller. Jeg er nødt til at vise ham, at jeg har den største tillid til ham, siger træner Bruce Boudreau.
- Alle har dårlige kampe. Havde det været en angriber eller en forsvarsspiller, havde vedkommende ikke siddet uden for i den efterfølgende kamp. Vi ønskede "Freddy" direkte tilbage i målet, og det fik vi belønning for, tilføjer træneren.
Anaheim ligger efter sejren nummer fem i Pacific Division med 18 point for 20 kampe.
Også Lars Eller var på isen natten til fredag. Hans hold, Montreal Canadiens, måtte på hjemmebane se sig slået 2-3 af Arizona Coyotes.
Trods nederlaget ligger Montreal stadig sikkert i spidsen for Atlantic Division med 30 point efter de første 20 kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned