Frederik Andersen lod kun en enkelt puck slippe forbi
Anaheim Ducks sikrede sig en smal sejr over Edmonton Oilers, efter at Frederik Andersen reddede det meste.
Med gårsdagens opgør mod Edmonton Oilers er ishockeyspilleren Frederik Andersen nu startet i målet i 16 kampe i træk for NHL-holdet Anaheim Ducks.
Men det tyder ikke umiddelbart på, at han er kørt træt, for med en redningsprocent på 95,5 var danskeren stærkt medvirkende til holdets 2-1-sejr.
Først i tredje periode lod han sig overliste, efter at holdkammeraten Josh Manson noget lemfældigt havde mistet pucken i egen forsvarszone, mens resten af holdet var på vej frem.
Anaheim er med de to point NHL's bedste hold lige nu og har vundet de seneste fem kampe i træk.
Frederik Andersen blev valgt som kampens tredjebedste spiller og er den målmand i ligaen, der har fået syvendeflest spilleminutter indtil videre.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker