Frederik Andersen og Bjorkstrand triumferer i NHL
Oliver Bjorkstrand udlignede til 1-1 for Columbus Blue Jackets i kampen mod New Jersey Devils. Her fyrer danskeren et skud af mod Devils-målmand Scott Wedgewood. Foto: Ed Mulholland/Ritzau Scanpix
Ed Mulholland/Ritzau Scanpix
Carolina Hurricanes og Frederik Andersen er fortsat ubesejret i NHL efter kneben sejr over bundhold.
Efter at have siddet over i Carolina Hurricanes foregående kamp var Frederik Andersen tilbage i målet, da holdet søndag besejrede Arizona Coyotes med 2-1.
Den danske målmand spillede hele kampen og reddede 22 ud af 23 skud. Dermed vandt han den indbyrdes kamp mod sin kollega i Coyotes-målet, der parerede 37 skudforsøg ud af 39.
De to hold har fået en vidt forskellig start på denne sæson i NHL.
Carolina Hurricanes har vundet samtlige sine otte kampe, mens Arizona Coyotes har tabt otte. Holdet har desuden tabt en kamp i overtid, hvilket udløser et enkelt point.
Coyotes førte 1-0 efter første periode, men derefter reddede Frederik Andersen alle skudforsøg, og på mål af Martin Necas i anden periode og Brett Pesce i tredje periode fortsatte Carolina sin perfekte sæsonstart.
Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets vandt ligeledes søndag 4-3 over New Jersey Devils.
Bjorkstrand udlignede til 1-1 i første periode. Efter tredje periode havde begge hold scoret tre gange, men Columbus sikrede sig sejren på straffeslag.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker