Frederik Andersen og Toronto taber til NHL-mestrene
Frederik Andersen og Lars Eller tabte deres kampe i NHL, mens Frans Nielsen kan glæde sig over assist i sejr.
Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs formåede natten til søndag dansk tid ikke at besejre Pittsburgh Penguins i verdens bedste ishockeyrække, NHL.
I Torontos opgør mod de seneste to sæsoners NHL-mestre var det ved stillingen 3-3 ellers helt tæt forud for tredje og sidste periode.
Men her blev Frederik Andersen passeret to gange, og dermed vandt Penguins opgøret med 5-3 på hjemmebanen i Pittsburgh.
Den danske målmand blev noteret for i alt 33 redninger, i de godt 57 minutter han var på isen.
Lars Eller og Washington Capitals slap endnu værre fra deres kamp natten til søndag dansk tid. Holdet fra hovedstaden fik ørerne i maskinen på udebane mod Chicago Blackhawks, som vandt 7-1.
Derimod lykkedes det for Detroit Red Wings og veteranen Frans Nielsen at hive en 3-1-sejr i hus på udebane mod Nashville Predators.
Detroit scorede to gange i første periode.
I tredje periode bragte hjemmeholdet spænding tilbage med en reducering, men en satsning på at udligne ved at spille uden målmand gik galt for Nashville, da Frans Nielsen styrede pucken hen til Darren Helm, som sendte den videre ind i det tomme mål.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned