Frederik Andersen redder ti straffeslag i Toronto-sejr
Den danske ishockeymålmand var en levende mur, da Toronto Maple Leafs slog Philadelphia Flyers i straffeslag.
Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen var næsten umulig at passere, da NHL-opgøret mellem hans klub, Toronto Maple Leafs, og Philadelphia Flyers natten til søndag dansk tid skulle afgøres på straffeslag.
Frederik Andersen reddede 10 ud af 11 forsøg, og da to af hans holdkammerater samtidigt fik pucken fordi Flyers-målmand Brian Elliott, endte det med en sejr på 4-3 til Toronto.
- Hver dag taler vi om, hvordan han sørger for, at vi holder begge ben på jorden. Mange gange holder han os inde i kampen. Det var en kæmpe præstation af ham i straffeslagskonkurrencen, og alt det her sker på grund af hans redninger, siger Maple Leafs-forwarden Mitchell Marner om danskeren efter sejren.
Den ordinære kamp endte 3-3, og da ingen af holdene formåede at slå til i overtiden, skulle vinderen findes ved straffeslag. På Torontos 11. forsøg scorede Andreas Johnson det afgørende mål.
Det er den længste straffeslagskonkurrence i Toronto Maple Leafs historie. Med sejren bryder Toronto også en stime på tre nederlag i træk.
I andre af nattens kampe vandt danske Patrick Russell og Edmonton Oilers 2-1 efter overtid mod Pittsburgh Penguins, mens Frans Nielsens Detroit Red Wings tabte 0-4 til Florida Panthers.
Winnipeg Jets med Nikolaj Ehlers på isen i godt 19 minutter var bagud 1-3 efter første periode mod Las Vegas Golden Knights, men fik udlignet i tredje periode. I overtiden scorede Kyle Connor sejrsmålet for Winnipeg.
Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets tabte hjemme med 0-4 til Calgary Flames.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned