Frederik Andersen skudt i sænk og udskiftet i NHL
Toronto Maple Leafs-keeper Frederik Andersen blev skudt i sænk, inden han blev udskiftet i NHL. Foto: John E. Sokolowski/Ritzau Scanpix
John E. Sokolowski/Ritzau Scanpix
Fire indkasserede mål sendte keeper Frederik Andersen på bænken i Toronto Maple Leafs-nederlaget på 4-8.
De seneste tre NHL-kampe har ikke været de sjoveste for målmanden Frederik Andersen, som er blev udskiftet i to af dem.
Sammen med Toronto Maple Leafs har Frederik Andersen tabt tre kampe i træk, og natten til mandag dansk tid blev det til et nederlag på 4-8 ude til Florida Panthers.
Bagud 0-4 og blot 49 sekunder inde i anden periode blev Frederik Andersen skiftet ud. Danskeren havde blot 8 redninger på 12 forsøg.
For under en uge siden blev Frederik Andersen også skiftet ud, da Toronto-mandskabet kom bagud 0-3 i et 4-6-nederlag.
Ved den lejlighed var Toronto-træner Sheldon Keefe dog ude at forklare udskiftningen med et dårligt forsvar, og at Frederik Andersen skulle skånes fra Edmontons bombardement.
Men Frederik Andersens redningsprocent var også noget anderledes end i kampen mod Florida, hvor danskeren var helt nede på 66,7 procent - langt under vanlig standard.
Ind i stedet for Frederik Andersen kom Michael Hutchinson, og han var med til at spille lige op med Florida i resten af kampen. Hutchinson leverede 13 redninger på 17 forsøg.
Trods tre nederlag i træk er Toronto fortsat på kurs mod at gå videre til slutspillet med 54 point efter 46 kampe.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet