Frederik Andersen tager to år i Carolina
Frederik Andersen spillede for Toronto Maple Leafs i fem sæsoner. (Arkivfoto) Foto: Rich Lam/Ritzau Scanpix
Rich Lam/Ritzau Scanpix
Den danske ishockeymålmand skifter klub i NHL og skal de næste to sæsoner tørne ud for Carolina Hurricanes.
Efter fem år hos Toronto Maple Leafs skifter Frederik Andersen klub i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
Den danske målmand har således skrevet under på en toårig kontrakt med Carolina Hurricanes. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Andersen kommer i gennemsnit til at tjene, hvad der svarer til lidt over 28 millioner kroner om året, fremgår det. Hans kontrakt med Toronto udløb efter 2020/21-sæsonen.
Den 31-årige midtjyde blev i 2010 valgt af Carolina Hurricanes i NHL-draften, men kom aldrig til at spille for holdet, der har hjemme i byen Raleigh i delstaten North Carolina.
I stedet fik han i oktober 2013 NHL-debut for Anaheim Ducks. Små tre år senere gik turen så til Toronto Maple Leafs.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker