Frederik Løchte er en runde videre i Illinois
Frederik Løchte Nielsen har spillet sig i kvartfinalen i en amerikansk challenger-turnering.
I flere uger har tennisspilleren Frederik Løchte Nielsen rejst USA tyndt for at spille mindre challenger-turneringer i forsøget på at samle point til verdensranglisten.
Og i denne uge ser det ud som om, at den danske Wimbledon-vinder i double endelig har fundet det gode spil frem.
Løchte deltager i en turnering i Champaign i delstaten Illinois, hvor han efter at have spillet sig igennem til hovedturneringen nu står i kvartfinalen.
Det blev en realitet, da han natten til torsdag besejrede Peter Torebko fra Tyskland med cifrene 6-3, 3-6, 6-3.
I kvartfinale står danskeren over for amerikaneren Denis Kudla, og her har han revanche til gode.
Det var Kudla, der sendte Frederik Løchte Nielsen ud af en turnering i Charlottesville, Virginia for nogle uger siden.
Kudla, der er nummer 125 i verden, vandt ved den lejlighed 6-1, 3-6, 6-3.
Frederik Løchte Nielsen er selv nummer 471 på verdensranglisten men besejrede i første runde amerikaneren Tim Smyczek, der er rangeret som nummer 98.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde